Tegne- og akvarelkurser - i Bulgarien
 
I efteråret 2016 afholdes igen tegne- og akvarelkurser i Bulgarien i landsbyen Jeravna - Bulgariens måske bedst bevarede landsby. Jeravna ligger i den østlige del af Balkanbjergene, de såkaldte blå bjerge, i ca. 700 meters højde, 15 km fra byen Kotel.
 
Jeravna består af en stor gammel bykerne af ca. 150 huse, som er opført i egetræ for omkring 150-300 år siden. Husene er fredede som nationale monumenter og må ikke erstattes af moderne byggeri. Et helt usædvanligt autentisk miljø.
 
Jeravna er et arkitektonisk eventyr, kombineret med et fredeligt landsbymiljø. Der er unikt smukt og meget, meget stille. Næsten ingen biler, men køer, geder og får der hver morgen og aften drives gennem byen af hyrder i de snævre brostensbelagte stræder, hvor der som hovedregel kun bruges æsler og hestevogne som transportmiddel. Om efteråret hænger druerne i tunge klaser ned fra pergolaerne foran husene. Der er en usædvanlig fredfyldt atmosfære. Idyllen er overvældende. Stilheden er larmende. Blomsterduften bedøvende. Og her er forbavsende få turister.
 
                                                                                 

 
SiteBuilder drevet af  Vistaprint